Digital Value Scan
Udvælg forretningsskabende verdensmål
Som virksomhed skal du ikke løfte samtlige 17 verdensmål. Du skal fokusere dér, hvor du har mulighed for at gøre den største samfunds- eller miljømæssige forskel samtidig med, at du skaber forretningsmæssig værdi. Du finder det "sweet spot" ved at starte med at kortlægge din virksomheds positive og negative aftryk på samfund og miljø.
Det digitale Value Scan-værktøj er et godt redskab til netop dette. Det hjælper dig med at få overblik over din virksomheds påvirkning, skabe et fælles sprog omkring bæredygtighed på tværs af organisationen, og konkretisere den enkelte afdelings og medarbejders bidrag til den samlede strategi på området.
Værktøjet tager udgangspunkt i 4 spørgsmål
Hvilke verdensmål påvirker virksomheden positivt?
Hvilke verdensmål påvirker virksomheden negativt?
Hvor går virksomheden glip af værdiskabelse?
Hvor kan virksomheden skabe helt nye forretningsmuligheder?
Vi anbefaler at udvælge 2-3 verdensmål som der efter arbejdet med Value Scan lægges en strategi for.
Se her hvordan du kan bruge digital Value Scan
Se en kort video med et eksempel fra Peter Larsen Kaffe, der anvender den digitale Value Scan til at identificere sine negative og positive effekter, samt hvor de kan skabe merværdi i samfundet.
Du kan gå direkte til vores digitale Value Scan værktøj og arbejde med SDG'erne med det samme, eller trykke på "kom godt i gang"-fanen hvis du har brug for mere hjælp til at komme i gang med værktøjet!